«Den nye nordiske prisen» – intervju med Anna Enemark

Anna Enemark i Nordisk Ministerråd forteller om arbeidet bak den nye Nordisk råds barne- og ungdomslitteraturpris som deles ut for første gang i år.

Nordisk råd har i samarbeid med kulturministerne i de nordiske landene opprettet en egen pris for barne og ungdomslitteratur, hva ønsker dere å oppnå med denne prisen?

De nordiske kulturministre har længe ønsket en større synlighed og anerkendelse af nordisk børne- og ungdomslitteratur. Der har i arbejdet frem mod prisen været nævnt mange rationaler for en pris, bl.a. at stimulere læselysten, styrke et kulturelt og sprogligt fællesskab i Norden og sikre en bedre distribution – og dermed kendskab til hinandens børne- og ungdomslitteratur mellem landene i Norden. Alle disse rationaler er helt legitime men en pris alene kan formentlig ikke opfylde dem alle.

Prisen har samme rammeværk som den eksisterende Nordisk Råds Pris for litteratur og det betyder, at den hædrer et værk af enestående kvalitet. Det er derfor en kunstnerisk og æstetisk bedømmelse der ligger til grund for beslutning om hvem der skal nomineres og vinde prisen.

Hvordan ble komiteen utnevnt?

Komiteen blev udnævnt på samme måde som den eksisterende litteraturpris. Der eksisterer en national bedømingskomite og en nordisk. Sidstnævnte sammensættes af repræsentanter fra de nationale komiteer. Hvert nordisk land samt Grønland, Færøerne, Åland udpeger hver to medlemmer samt en suppleant. Sápmi har en 1 person og fra Finland, – en fra hvert språkområde. Tillsammen danner de en national bedømingskomité.

Hva har vært det mest problematiske i arbeidet med prisen?

Rent praktisk har vi haft et tidspres på os da vi har haft kort tid til at etablere hele rammeværket omkring prisen med vedtægter og arbejdssæt, få bedømmelseskomiteerne nedsat og sat i gang med arbejdet med at udvælge nominerede. Vi har gjort et stort arbejde for at præsentere prisen på diverse messer og litteraturfestivaler i Norden og internationalt. Forinden at prisen blev indstiftet gik en lang perioden med politiske forhandlinger hvor man ønskede at få alle aspekter belyst, f.eks hvilke effekter en pris kunne få.

Kan denne prisen bidra til økt respekt for barnebokfeltet, og på hvilken måte?

En pris vil kunne bidrage til at styrke børnelitteraturens prestige. Nina Christensen fra Center for børnelitteratur på Aarhuns Universitet har udtrykt det meget præcist: Man ser stadig eksempler på, at børnelitteraturen regnes for ”den lille litteratur”, som barnet skal igennem for at nå til ”den store litteratur”. Børnelitteratur er på en gang noget andet og det samme som tekster for voksne: Børnelitteratur kan måles med samme litterære alen som tekster for voksne, men samtidig har den særtræk, i kraft af at teksterne henvender sig til børn. En Nordisk Råds pris til børne- og ungdomslitteratur anerkender dette fundamentale forhold og bidrager dermed til en øget prestige og respekt for dette felt.

Kan prisutdelinger bidra til økt leselyst blant barn og unge, eller er dette først og fremmest en anerkjennelse for voksne formidlere og de som jobber med bøkene?

Prisen i sig selv vil ikke direkte bidrage til at stimulere børn og unges læselyst. Det som man kan forvente er at børne- og ungdomslitteraturen vil få en større synlighed – også værker som måske ellers ville forblive usynlige børn og unge. Når børne- og ungdomslitteraturen generelt får større synlighed og prestige kan det formentlig medføre, at der sker en bevægelse ned gennem systemet fra prisen og til at formidlere, biblioteker og boghandlere får lyst til at anvende og promovere de nominerede bøger og andre værker.

Helt til slutt: Hvem er din personlige favoritt blant de nominerte?

Det ville være underligt, at jeg som er så tæt på processen udtaler mig om dette. Men jeg kan sige at Den store røde hund af Erlend Loe fra 1996 hører til blandt mine favoritter.