Nominert til nordisk pris: Færøske billeder

Den færøske forfatter Marjun Skyderbø Kjelnæs ungdomsroman, Skriv i sandet, handler om ti unge på mellem 16 og 20 år. Romanen har form af ti noveller, hvor de ti unge skiftes til at fortælle om en bestemt weekend i Tórshavn. En weekend, hvor de ti unges veje krydses på en overraskende måde. Hver novelles portræt af sin unge hovedperson uddybes dermed i de øvrige ni fortællinger, hvor de samme situationer ses fra forskellige vinkler. Det er en meget effektfuld fortælleteknik, der jævnligt anvendes i såvel bøger som film, og som Kjelnæs mestrer til fuldkommenhed.

Romanen lægger ud med at fortælle om pigen Erla, der er blevet uvenner med sin bedste veninde Bjørt, fordi Bjørt på diskoteket endte med at være sammen med Rani. En dreng fra Suđoroy, Erla havde udset sig.

I skolen har Erla undgået Bjørt, der har rykket sit bord ned til de to sladretøser, Ásla og Rebekka. Erla må derfor sidde sammen med den meget religiøse Stræber-Ingunn. Weekenden efter fordriver Erla, måske en smule modvilligt, tiden sammen sin fætter Tóki, der præsenterer hende for tre af sine venner, Jann, Súnni og Tróndur. Aftenen ender med, at hun og Tróndur kysser og dermed opløses den vrede, hun har oparbejdet i kroppen mod sin veninde. Allerede i det første kapitel møder vi dermed romanens ti hovedpersoner og begynder at ane de komplekse relationer, som forfatteren senere folder ud i løbet af de næste ni noveller.

Mange problemer

Det er ikke små problemer, de unge slås med. Ranis mor er indlagt og er ved at dø af kræft. Ranis far er borgmester og kan ikke finde tid til at komme og besøge sin kone. Ved et uheld kommer Rani oven i købet til at skubbe Ingunn ind i en radiator, så hun får en alvorlig hjernerystelse. Súnni er homoseksuel og er hemmeligt forelsket i Tróndur. Men Tróndur er mest optaget af at være sammen med så mange piger som muligt, fordi han skal have tomheden ud af kroppen. Tóki er meget religiøs og en slags ungdomsleder af en lille menighed, hvor Ingunn også deltager. Hun er hemmeligt forelsket i Tóki, mens han er lige så hemmeligt forelsket i Rebekka. Rebekka slås imidlertid med en spiseforstyrrelse, og således bliver de meget tætte bånd mellem de ti unge efterhånden tydeligere for læseren kapitel for kapitel.

De unge står meget alene med deres problemer. Enten er forældrene fraværende, eller også kommer den kærlighed og omsorg, som forældrene er i stand til at give, skævt ud. Selv om forfatteren i en pærevælling tager en masse problemer op, som hverken forløses eller bearbejdes, er det bærende element i romanen kærligheden og manglen på samme. Det er kærestesorger, der kickstarter romanen, og det er præcis jagten på den kærlighed og samhørighed, man savner, der ligger under alle historierne. Rani længes efter kærligheden lige så meget som hans døende mor længes efter den. Súnni forsøger så godt som muligt at undertrykke sin fysiske kærlighed til Tróndur, men må til sidst opgive og gå i frustration, da Tróndur forsøger sig med Erla. Tróndur savner kærligheden hos sine forældre, og forsøger at tilfredsstille sin tørst hos de mange piger, der finder ham tiltrækkende. Det er måske også lige præcist dette underliggende kærlighedstema, der redder romanen fra at ende i den rene kakofoni, når man tænker på, hvor mange forskelligartede problemer, Marjun Skyderbø Kjelnæs kaster op i luften på én gang: forelskelse, jalousi, venskaber, anoreksi, mobning, død, hashmisbrug, sex, homoseksualitet og religion.

Kærligt patchwork

Det er også en mærkelig følelse, man har tilbage, når man har læst romanen. Fortællingen hænger sammen som et patchwork eller quilt. Den er dygtigt syet sammen. Man kan betragte historien lidt på afstand, men så snart man fokuserer på en enkelt historie, er det som om man ikke længere ser de andre så detaljeret. Og man ønsker samtidigt at man kunne se mere af de enkelte mønstre. Der er ikke, som i gængse ungdomsbøger med én hovedperson, en egentlig forløsning i historien. Fortællingen giver en oplevelse, en indsigt i andres liv og tanker, der beriger og får tankerne til at vandre videre med udgangspunkt i personerne. Der er ingen skjulte bagtanker, løftede pegefingre eller en fornemmelse af, at forfatteren ønsker andet end at formidle en række skæbner for læseren. Og det gør hun sprogligt og kompositorisk dygtigt. Man er mæt og tænksom efter læsningen, men på en lidt speciel måde: Man har en følelse af diffus tilfredshed, men er samtidig ikke helt færdig med historien. Bogen har en umiskendelig og subtil smag af kunst, og det er derfor ingen overraskelse, at romanen har haft stor litterær succes. Den fik Nordisk Børnebogspris fra Nordisk Skolebibliotekarforening i 2011 og er nu også indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013.

Kjelnæs er uddannet sygeplejerske og fortæller i et interview, at hun i bund og grund mener, ”at det vigtigste opgør, man må tage for at få skabt sig en meningsfuld tilværelse, er opgøret med sig selv. Hvordan vil jeg leve mit liv?” Det er, ved siden af kærligheden, også et bærende tema i romanen. At Skriv i sandet har form som en novellesamling og giver dette patchwork indtryk er ikke så underligt. Hun skrev først det titelbærende kapitel som en novelle, og senere det første kapitel i bogen som endnu en novelle i forbindelse med en nordisk novellekonkurrence. Tidligere har forfatteren skrevet tre billedbøger og nogle digte og noveller og er for tiden ved at lægge sidste hånd på et skuespil.

• Skriv i sandet er nominert til Nordisk råds barne- og ungdomslitteraturpris, som deles ut for første gang i 2013. Barnebokkritikk skal anmelde alle de nominerte til den nye prisen.
• Les mer om prisen og de nominerte her.