Historisk prisvinner: Karikko

Seita Vuorela er en etablert ungdomsbokforfatter i Finland, og bøkene hennes er oversatt til en rekke språk. Boka er illustrert av Jani Itkonen med helsides fotografier spredt gjennom boka.

Karikko handler om Mitja på fjorten år som går gjennom livsendrende erfaringer i løpet av noen sommeruker.

Dette er en dramatisk historie med mange referanser fra både film og litteratur. Historien har tydelige referanser til både Peter Pan, Fluenes herre og en rekke myter, fortellinger og eventyr.
Seita Vuorela bruker både realistisk fortellerstil, poetiske korte og brutte setninger, og magiske elementer for å fortelle historien. Illustrasjonene av Jani Ikonen er spredd ujevnt ut gjennom hele boka og fungerer noen ganger som pausebilder, andre ganger som kommentarer eller billedlige illustrasjoner av teksten. De er i gråtoner og bidrar til å gi fortellingen et mystisk og melankolsk preg. (Hentet fra Vera Micaelsens presentasjon av boka på nordisk barnelitteraturseminar på NBI).

Maria Lassén-Seger konkluderer i sin anmeldelse at «Karikko är […] i mitt tycke en vildvuxen ungdomsroman som ibland vill för mycket för sitt eget bästa.»

Maria Lassén-Seger, hva er dine tanker rundt vinneren?

Fantastiskt att Nordiska rådets allra första barn- och ungdomslitteraturpris gick till Seita Vuorela och Jani Itkonens Karikko! Det är ett vågat val där man (helt rätt) prioriterat en ambitiös ungdomsroman som experimenterar vilt med tid och rum och som ställer krav på sina läsare. Karikko är en något vildvuxen men oerhört suggestiv berättelse kring sorg, våld och död. Myter, sagor och en driven spänningsintrig samlas till en gåtfull väv i magisk realistisk anda.

Idag finns boken, som så många andra bra finländska barn- och ungdomsböcker, enbart på originalspråk. Jag hoppas verkligen att priset ska leda till fler översättningar.

Ny nordisk pris og et nordisk barnelitteraturseminar

Bjørn Ingvaldsen holdt åpningstalen på Nordisk barnelitteraturseminar, en side-event til Nordisk råds høstsesjon denne uken, og han presiserte viktigheten og gleden ved at denne prisen nå har fått sin plass:

«Den litteraturen vi brenner for har endelig fått en egen pris. Litteraturen for barn og ungdom er den viktigste litteraturen, fordi det er de som er de viktigste leserne. Gjennom litteraturen har vi muligheten til å gi dem en barndom, en kultur og ikke minst en egen litteratur.»

Anna Enemark påpekte også at «En nordisk pris som denne kan synliggjøre litteraturen, skape debatt rundt kritikken av den, og bidra til å høyne kvaliteten på den litteraturen barn møter i de ulike landene.»

«En høytidsdag, selv om vi ikke vant»

Ragnfrid Trohaug er redaktør i Samlaget, og har vært med på å gi ut Aina Bassos Inn i elden, en av de to norske nominerte.

Hva tenker du om prisvinneren?

Jeg er veldig nysgjerrig på å lese den. Det som står sterkest nå er at dette er en historisk dag, vi har endelig fått på plass en barne- og ungdomslitteraturpris. Jeg har vært i barnelitteraturfeltet i tretten år, og i alle årene har vi snakket om at dette må vi få til. Endelig har det kjedd!

Dette er en høytidsdag, selv om vi ikke vant. NBU sammen med barnebokdivisjonene av de nordiske forfatterforeningene har jobbet i et samlet organ over lang tid for å denne prisen. Det er forfattere, politikere og forlagsfolk som har gjort en stor jobb for å få dette på plass. Det er på høy tid at det kom en pris, og ikke desto mindre gledelig.

Har du noen tanker om selve prisutdelingen, det er første gang de arrangerer en slik samlet galla for alle prisene?

Jeg syns det var stas. Når de slår på stortromma og har en dansk skuespiller fra «Broen» og en av Norges mest profilerte tv-fjes så er det med på å gi en status til det nordiske som det nordiske fortjener. Jeg syns fortsatt at det nordiske prosjektet er et viktig prosjekt. Ekstra hyggelig er det at Den Norske Operas Barnekor var med.

Anita Brask Rasmussen i den danske avisen Information har anmeldt og skrevet om alle de nominerte.

Hva mener du om prisvinneren?

Drengene i Karikko befinder sig mellem barn og voksenliv, men også mellem liv og død. Det synes jeg er et vældig interessant blik på ungdommen. En betydningsfuld tid hvor man er betydningsløs. «Vi var teenagere på sommerferie. Vi findes overalt om sommeren og de voksne forsøger at glemme vores eksistens», siger en af dem. Drengene eksisterer kun i deres egne øjne – for de voksne og for livet i det hele taget er de ikke fuldstændige mennesker i deres egen ret. En betragtning, der vel i virkeligheden er en kritik af de voksnes syn på ungdommen.

I det hele taget er Karikko vældig solidarisk med dens unge hovedpersoner. Historien og temaet i Karikko synes jeg er meget stærke, og jeg tvivler på at man kan læse den uden at blive påvirket af dens til tider dystre, næsten dystopiske (på ungdommens vegne) og i hvert fald melankolske stemning. Til gengæld fandt jeg ofte intertekstualiteten og referencerne til både film, myter og anden litteratur forstyrrende. Dens omfang rev mig simpelthen ud af læsningen, og jeg blev irriteret på det som man kan blive det på en voksen, der vil teste et ungt menneskes dannelse. Men måske er forfatteren også selv stærkt kritisk overfor sit eget syn på ungdommen, og det er det hun sætter på spil. Jeg følte mig dog ikke helt overbevist om nogen af delene. Men det var den eneste svaghed ved en ellers fascinerende og formbrydende fortælling.

Hva tenker du det kan bety videre at det er en ungomsbok som vinner den første Nordiske råds barne- og ungdomslitteraturpris?

Man kan selvfølgelig spørge sig selv om det kan sætte præcedens, at en ungdomsroman har fået den første pris. De fleste som beskæftiger sig med børne- og ungdomslitteratur er ordmennesker. De har ord om tekst, men mangler den om billeder. Man mangler simpelthen et begrebs- og analyseapparat for det og derfor forstår jeg godt, at man kan blive bekymret for om ungdomsromanen vil blive overrepræsenteret blandt vinderne, men jeg tror det ikke. I år var det bare ungdomsromanerne der var de mest helstøbte værker. Selv var jeg vældig glad for Jessica Schiefauers Pojkarna og Inga Sætres billedroman Fallteknikk. Næste år er det måske en billedbog. I Norden har vi masser af eksempler på billedbøger og bøger for helt små børn, der er en stor æstetisk nydelse. Det skal lige siges at Karikko også indeholder billeder, men dem har jeg bare ikke set, da jeg kun har læst en foreløbig svensk oversættelse på pdf.

Se også Rasmussen sin oppsummering av alle de nominerte:

«Det er litteratur, der undersøger sig selv og sine grænser, og det er kroppen, der undersøges og dens grænser, som udvides i de nominerede titler til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, der uddeles for første gang i dag.»

Les hele artikkelen her på information.dk.

Nina Goga, hva mener du om den ferske prisvinneren?

Jeg var litt overrasket. Jeg hadde kanskje ikke helt sett for meg at det ble denne. Når den nå er vinneren, tenker jeg at det helt sikkert vil være en bok som vil engasjere unge lesere. Den vil kunne berike både deres forståelse av det nordiske, men den vil også gi dem innsikt i at litteratur er en uttrykksform som henter impulser og ideer på tvers av landegrenser og på tvers av kulturhistorien.

Nina Goga har tidligere sett på tendensene i de nominerte fra de skandinaviske landene:

«Når nordisk barnelitteratur trekkes fram i internasjonal forskningslitteratur omtales den gjerne både som «nyskapende» og «frittenkende». Ikke minst er forestillingen om det selvstendige, kompetente og frigjorte nordiske barnet dominerende. […] Flere av de nominerte bøkene til Nordisk råds nye barnelitteraturpris nyanserer disse forestillingene. Spesielt påfallende i de skandinaviske landenes nominasjoner er måtene spørsmål om kjønn, identitet og makt tematiseres på og måtene tabuer og normer utforskes og utfordres.»

Les hele artikkelen her.

Jonas Bakken har sittet i juryen sammen med forfattere og akademikere fra de andre nordiske landene, og vært med på å velge ut vinneren.

Hva er din mening om boka som vant denne prisen for første gang?

Vi har tidligere intervjuet Anna Enemark i Nordisk Ministerråd om hennes arbeid i forbindelse med prisen:

«Børnelitteratur kan måles med samme litterære alen som tekster for voksne, men samtidig har den særtræk, i kraft af at teksterne henvender sig til børn. En Nordisk Råds pris til børne- og ungdomslitteratur anerkender dette fundamentale forhold og bidrager dermed til en øget prestige og respekt for dette felt.»

Les hele intervjuet.

Finn mer informasjon og les Barnebokkritikks anmeldelser av alle de nominerte her.

Anmeldelsene er publisert med støtte fra Nordisk ministerråd.