Klimalitteratur som kampskrift

Det er relevant at se på historien for at huske, hvordan samfundsproblemerne og folkeopinionen i høj grad er med til at præge litteraturen. 

«Cli-fi» er en ny genre i børne- og ungdomslitteraturen, der de seneste år har vundet stor udbredelse. Betegnelsen er en forkortelse af «Climate Fiction», og bøgerne i denne genre tager typisk afsæt i et samfund, som er brudt sammen på grund af klimaændringer. Store dele af kloden er ubeboelige, og der er ofte enorme flygtningestrømme. Nogle grupper har tit formået at overleve i områder, der er sluppet for de værste konsekvenser af klimaændringerne. De har forskanset sig bag mure med magtfulde våben og henretter nådesløst enhver, der forsøger at trænge ind i deres reservat. Ofte er disse enklaver ledet af magtsyge og usympatiske mennesker, der gør alt for at bevare deres luksuriøse tilværelse. Genren er en moderne udgave af science-fiction genren, men hvor teknologien ikke er det primære.

Cover-rotskotTendensen er efterhånden temmelig mærkbar. I forbindelse med Nordisk Råds litteraturpris for Børne- og Ungdomsbøger, som uddeles i november, er der flere nominerede, der falder direkte ind under genren, nemlig: Danske Adam O.’s Den Rustne Verden 3, Færøernes kandidats, Marjun Syderbø Kjelnæs, Sum rótskot («Som rodskud»), finske Linda Bondestams bog om en undervandspadde, Mitt bottenliv – av en ensam axolotl. Hertil er der så et par andre stykker, der også relaterer sig kraftigt til klimaændringer uden dog at have det som hovedtema.

Bath Universitet i UK har netop gennemført en international undersøgelse (Young People’s Voices on Climate Anxiety, Government Betrayal and Moral Injury: A Global Phenomenon by Elizabeth Marks, m.fl.: SSRN), der viser, at hele 60 % af de unge er voldsomt bekymrede for klimaændringerne, og at hele 45 % synes, at det påvirker deres liv allerede nu. Over halvdelen viste sig at være bange eller deprimerede, samt at have følt skyld på grund af klimaændringer. Konklusionen er, at børn og unge ikke mindst reagerer på regeringers manglende evne til at reducere, forhindre eller afbøde klimaforandringer. Rapporten konkluderer, at man for at støtte mental sundhed bør bidrage til, at unge også får en offentlig stemme i klimadebatten. Disse følelser er selvsagt vigtige, og «de er udtryk for den omsorg og empati, unge mennesker har for vores verden.»

Cover-huxleyDet er tydeligvis også det, som forfatterne aktuelt forsøger. Eksempelvis vil de unge i føromtalte Kjelnæs bog spænde en tyk jernkæde over en vej for at forhindre biler i at køre. Det er et godt billede på, at de unge gør noget, der kan give dem en følelse af at være nyttige i kampen mod ændringerne. At lige præcis denne handling næppe gør den store forskel, er i den sammenhæng ligegyldig for forfatteren.

Der var en tilsvarende bevægelse efter bomben i Hiroshima i 1945 og i perioden under den kolde krig. Begge gange var det udløsning af en atomkrig, som folk var bange for. Da børne- og ungdomslitteraturen endnu ikke var så samfundsorienteret endnu, udfoldedes den litterære tendens primært via datidens sci-fi litteratur. Her fremstillede historierne en klode, der var gået til på grund af atomkrige, som for eksempel Huxleys Ape and Essence fra 1948 og Philip K. Dicks Dr. Bloodmoney, or How We Got Along After the Bomb fra 1965.

Det er med andre ord relevant at se på historien for at huske, hvordan samfundsproblemerne og folkeopinionen i høj grad er med til at præge litteraturen. Interessant er det også at se, hvordan mange af de fremstillinger, der præsenteres for børn og unge, let fremstår som unuancerede og nærmest indoktrinerende, selv om de selvsagt vedrører en ganske vist umådelig vigtig problemstilling.

Cover-anna-novaEt godt norsk eksempel herpå er Jostein Gaarder, med sin Anna og Nova. En magisk fabel om Jordens overlevelse fra 2013. Her skifter romanen mellem Annas drømme (hvor Anna optræder som sit eget barnebarn, Nova) og små belærende samtaler om drivhuseffekten, og hvor galt det hele står til. Indimellem er det som at læse en (kedelig) fysikbog! Men der er masser af andre forfattere, som i deres iver efter at mobilisere de unge for klimakampen helt har glemt, at der fortsat er tale om litteratur. Bøger er stadig til for at læses og blive grebet af. Sprog, plot og persontegning skal stadig have forrang i forhold til ethvert budskab, forfatteren vil formidle, hvad enten man er enig i vedkommendes holdning eller ej.

 

Damián Arguimbau (barne- og ungdomsbokkritiker i Kristeligt Dagblad, København), og Petra J. Helgesen (prosjektleder i Foreningen !les) skriver månedlige kommentarer for Barnebokkritikk.

Dersom du har tips til problemstillinger vi bør ta opp, send en e-post til redaksjonen@barnebokkritikk.com. Barnebokkritikk garanterer kildevern.

 



Skrevet av:

Kommentarer