Nominert til nordisk pris: Babypoesi og vilde remser

Nominert til nordisk pris: Babypoesi og vilde remser

Boktittel: Råttan Bettan och masken Baudelaire

Forfatter: Annika Sandelin

Illustratør: Karoliina Pertamo

Forlag: Schildts & Söderströms

Årstall: 2013

Antall sider: 42

Annika Sandelins og Karoliina Pertamos Råttan Bettan och masken Baudelaire er en rytmisk bombe i farver. Bogen er den finlandsvenske kandidat til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og er opfindsom, vild og anderledes.

Finlandssvensk er modersmålet for omkring 5 % af finnerne. Ud over udtalen er sproget næsten lig med det svenske. Som alle dialekter har de få tusinde ord, som kan drille. For eksempel er et batteri en radiator på finlandssvensk, mens det på svensk svarer til vores danske batteri og en fillare er en cykel.

Råttan Bettan och masken Baudelaire vandt sidste år den finlandssvenske Svenska litteratursällskapets børnebogspris. Sandelin kan så sandelig også lege med sproget. Hør blot et kort digt – ordforklaringer følger!

En dammråtta träffar en datormus

och morrhåren darrar av kärleksrus.

De ser på varandra – då hörs der ett HICK

Det sprakar och Gnistrar BRRZZ KLICK.

Musan vill genast bli dammråttans fru

Sen föder hun ungar, till och med sju!

Sex dammmöss och sedan en datorråtta 

som lystrar til nammnet Cyber-Charlott.

En dammråtta er nullermand og en datormus er computermus (hybelkanin), mens morrhåren er knurhår (værhår). Dammöss er sevlfølgelig nullermus. Det er lige så tosset som det lyder. Forfatteren har virkelig sans for det absurde, som når solen bliver storsnudet, fordi hanen galer, hver gang den ser solens stråler.

råttan naboer(2)Sandelins tekst indgår symbiotisk i Karoliina Pertamos meget livlige illustrationer. Pertamo er ferm til at skabe dynamik. Alle flader har en struktur, der distraherer og hypnotiserer på samme tid. Hun har heller ikke sparet på effekterne. Der er fuld knald på alle farver, og det passer perfekt til de vrøvlede rim, der ved oplæsning sender tydelige lydlige rytmer af sted. Et eksempel på det er et opslag om naboer. Digtet står på et stort, alt for langt, knaldgult tag, og til højre  er der et ildrødt hus med vinduer, hvor det gule lys strømmer ud, så man kan se naboerne som skygger. Den gule farve er ikke bare gul, små strukturer efter penselstrøg omkranser teksten, ligesom huset både har skygger, striber og sine steder spor af gult. På taget er der fyldt med katte, nogle gule, andre røde, afhængig af, om de står på det gule eller røde tag. Det er helt fascinerende, med en meget fin typografi, der fremhæver de ens indledninger i teksten, efterhånden som de treogtyve naboer bliver beskrevet. Karoliina Pertamos er en rutineret billedbogsillustrator, der har illustreret massevis af bøger til mindre børn, såvel fagbøger som billedbøger.


Også plads til poesi

Der er ikke kun vrøvlevers i bogen. Der er plads til de lidt mere stille, filosofiske digte, som når en baby ligger i sin barnevogn og ser på skyer og lytter til verden omkring sig: ”tripp trapp og trappeli trapp / när jäktande människor springer i kapp,” for til sidst at spørge sig selv om, hvad det er for en verden, han er havnet i. Eller et smukt digt til barnet, som Sandelin har kaldt ”Till dig”: ”När du öppnar dina ögon / och skrattar lyckligt rakt mot mig / försvinner plötsligt all min trötthed / luften skimrar ljust kring dig. / Vilken lycka att du lever / att du föddes den där dagen / Att av alla barn i världen / det var dig jag bar i magen.” Og så har hun tilføjet en ekstra slutning, så fædre og andre, der ikke har båret barnet i maven, også kan bruge digtet: ”Vilken lycka att du föddes / att du kom till mig en dag / att få hålla dig i famnen / och höra dina andetag.

Den sidste, alternative slutning er lidt symptomatisk for bogen. Digtene er nemlig helt tydeligt til for at blive brugt. Højt. Med og uden bog. Der er blandt andet en fingerremse, hvor forfatteren har tilføjet en brugsvejledning. Sandelin får rigtig god rytme frem i alle digte via stavelsesrim. «En ruggig uggla spelar trumma / på ett buckligt soptunnslock / En skrattmås och en gråsparvsgumma / kaster loss och danser rock«,  samtidig bruger Sandelin elegante enderimspar der tilføjer en ekstra musikalitet til digtet (trumma/gumma, lock/rock). Jeg ville tro, at det ville være sjovt at sætte musik til digtene.


Tematik

Jeg tænkte en del på den danske digter Halfdan Rasmussen, mens jeg læste bogen. Hans ABC er kendt af ethvert dansk barn. Hør for eksempel bogstavet N: ”Norske nisser nyser ikke. / Når det blæser koldt fra nord / låser de med nissenøgler / deres nissenæsebor. ” Eller J: ”Julemanden Julle / hader sne og kulde. / For at jage kulden væk / kører han til Jullebæk / med sin tante Tulle / på en kagerulle.” Også her er der tale om ganske korte vrøvlevers, men Halfdan Rasmussen har bogstavet som tema, og causerer over det i sine digte, som i øvrigt flere gange er sat til musik. Det er sådan set det eneste, man kan klage over i forbindelse med Sandelins digte, nemlig at der mangler en overordnet tematik eller rød tråd. Det ville tilføre bogen en ekstra dimension, som kunne gøre bogen endnu bedre. Temaet kunne være alt fra dagens cyklus til en gåtur rundt om en park. Men det skal overhovedet ikke skygge for den kendsgerning, at Sandelins vers er et fantastisk bekendtskab.

Man kan ikke undgå at blive rigtig glad af at læse bogen. Hvorfor den franske digter Baudelaire lige skal dukke op midt i det hele som en orm i en tændstikæske er jeg ikke sikker på. Baudelaire mente, at digtere skulle være deprimeret. Kun druk kunne momentvis suspendere sortsynet. Råttan Bettan och masken Baudelaire er et sprogligt rusmiddel til at suspendere digterisk tungsind.

rotte og mus (1)

  • Råttan Bettan och masken Baudelaire er nominert til Nordisk råds barne- og ungdomslitteraturpris. Barnebokkritikk skal anmelde alle de nominerte til den nye prisen.

  • Les mer om prisen og de nominerte her.

Damian Arguimbau

Født 1965. Cand.mag. i litteraturvitenskap fra Kbh. Universitet samt siviløkonom (HD(A)). Har vært barnebokanmelder i 30 år i Danmark, de siste fem årene i Kristeligt Dagblad. Foto: Karsten Piper