Nominert til nordisk pris: En stum gorillas fortælling

Svenske Jakob Wegelius vandt i 2008 den prestigefyldte Augustpris med en anderledes billedbog om hungorillaen Sally Jones. Sidste år udgav Wegelius overraskende en murstenstyk roman, Mördarens apa, der er en selvstændig fortsættelse af billedbogen og som oven i købet helt velfortjent også vandt Augustprisen i 2014. Det er denne, svenskerne nu har indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

Mördarens apa foregår i 1920’erne og er en kriminalroman i gammeldags forstand og samtidigt et eventyr fra dengang, lange rejser foregik med skib og breve var håndskrevne og kunne være temmelig længe undervejs. Jakob Wegelius er lige så meget illustrator som forfatter, og bogen er krydret med hans stemningsfyldte sort/hvide illustrationer, der i den grad hjælper en til at se verden som den så ud engang i 1920erne.

Allerede på indersidens omslag kan man se hovedpersonernes rejserute på et flot illustreret kort, og historien indledes med sort/hvide portrætter af alle hovedpersoner, undtagen Gorillaen Sally Jones, som er at finde på forsiden. Sally Jones er ingen almindelig gorilla. I Wegelius første billedbog om gorillaen kan man læse og se, hvordan hun bliver taget til fange i junglen som spæd og efter et utal af ulykker ender som skibsmaskinist på fragtskibet Hudson Queen sammen med skipperen, den finske Henry Koskela. Sally kan ikke tale, men er ferm til at læse og skrive og er begavet med en imponerende teknisk snilde og en vis evne for skakspil.

Fiks på fingrene

Mördarens apa starter i det skumle havnekvarter i Lissabon, hvor Koskela og Sally leder efter en last til deres skib. De bliver snydt og ved et uheld bliver Koskela anholdt for et mord, han ikke har begået, mens Sally må skjule sig for at undgå at blive taget til fange. Romanen handler om Sallys udfordringer, mens hun forsøger at bevise Koskelas uskyld. Tempoet i romanen er rolig. Sally er en stum gorilla, og det giver hende forståeligt nok store udfordringer, når hun skal bevæge sig på gader og stræder. I mere end et år må Sally derfor skjule sig hos den smukke Ana Molina, der arbejder på en skofabrik, og har en vidunderlig sangstemme. Sally keder sig gudsjammerligt, men er fiks på fingrene, og får derfor til sidst lov til at arbejde som medhjælper på et værksted, der reparerer harmonikaer hos den i begyndelsen meget vrangvillige og principfaste Luigi Fidardo, der er nabo til Ana Molina.

Just som man tror, at Koskela er ved at gå i glemmebogen, dukker der et spor op, som Sally vil forfølge. Derfor får hun igen hyre som maskinist på et skib, der rejser til Indien. Desværre bliver hun forrådt og givet som gave til en indisk maharaja, H.K.H Maharadjan av Bhapur, som er styrtende rig og har et helt harem til sin disposition. Heldigvis får han relativt hurtigt øje for gorillaens evner og Sally får lov til at avancere som maharajaens personlige tjener og senere flymekaniker.

Romanen består af en lang række tråde, hvor vi følger flere personers lykke og ulykke, alt sammen fortalt sindigt og medrivende på én og samme tid. Historien, der skrives af gorillaen Sally, er godt fundet på og blander politiske intriger, mord, forræderi og kærlighed sammen i en velsmagende cocktail, der egner sig lige godt til børn som voksne.

Gorillaen som barn

Jakob Wegelius har en utrolig god sans for timing. Fortællingen er tro mod den tålmodighed, som man forestiller sig en gorilla må være i besiddelse af. I historien synker man som læser ind i det nu, som gorillaen lader os se ind til. Det tager eksempelvis et godt stykke tid før Luigi Fidardo accepterer gorillaen. Han siger det heller ikke direkte til hende, men den dag, Sally Jones skal hente sine ting, fordi hendes tid hos hr. Fidardo er ovre, så lyder det således: «Men till min förvåning verkade signor Fidardo helt ha glömt att jag inte var välkommen längre. Han hade hängt upp en elektrisk lampa över mitt arbetsbord i förrådet. Och på bordet låg en tjock bok. Det var en handbok för dragspelsbyggare.»

Det er vældig smart at bruge en stum hungorilla som hovedperson. Selv om gorillaen i sagens natur er ret stor og stærk, så er hun i virkeligheden prisgivet de mennesker, hun er knyttet til. Gorillaen kan ikke selv vælge, hvilket arbejde, hun skal have, ikke beslutte sig for at bo alene eller tage bussen ind til biografen. I den forstand lider gorillaen under samme begrænsninger som et barn. Den eneste måde, gorillaen kan opnå sine mål er ved flid, tålmodighed og en vis portion snilde. Derfor er det heller ikke vanskeligt for børn at identificere sig med hovedpersonen.

Lange romaner på mode

Mördarens apa er med sine 620 sider en meget lang bog. Gennem de seneste år har der været en tendens til, at romaner bliver længere. Inden for science fiction og fantasy er det snarere reglen end undtagelsen, at der er tale om en triologi, hvor man er nødt til at læse alle bøgerne i den rigtige rækkefølge og historien dermed bliver på langt over 1000 sider. Heller ikke for yngre læsere er længden ukendt. I 2001 fik tyske Walter Moers for eksempel enorm succes med sin fortælling Kaptajn Blåbjørns 13 1/2 liv, der var på hele 680 sider.

Lange romaner giver en unik mulighed for at fordybe sig i historien og lære karakterne godt at kende. Fyldige historier som Wegelius eller Moers er typisk også bygget episodisk op og bruger delvist samme teknikker som mange af de populære tv-serier til at fange læserens eller seerens opmærksomhed. Forfatterene sørger for løbende spændingsmomenter og små sidehistorier samt kulørte bipersoner. Det lykkes Jakob Wegelius over alt forventning at holde interessen i skak gennem alle siderne. Man lægger ikke mærke til, at tiden går; endvidere gør tekstens samspil med de fine illustrationer, at man næsten føler, at man er midt i Lissabon, Alexandria, Bombay eller Karachi som de så ud dengang Østen var mere mystisk end farlig.