Tittel: Og mamma!
Tekst: Elin á Rógvi
Illustratør: Marjun Reginsdóttir
Forlag: Bókadeild Føroya Lærarafelags
Årstall: 2014
Antall sider: 46

Nominert til nordisk pris: Fortællinger fra øerne

Færinger er leveringsdygtige i underfundige og moderne historier.

Færingerne har været igennem en voldsom industrialisering, især gennem 1960’erne, der har udviklet samfundet markant. Veje, broer og tunneller har forbundet færingernes 18 øer på en måde, der har udvisket mange af forskellene mellem land og by. Ændringerne er ikke sket uden gnidninger, og færøsk børne- og ungdomslitteratur er rig på interessante og udfordrende bøger, der glimrende kan læses uagtet om man bor på de forblæste øer eller ej. Det gælder for eksempel Marjun Skyderbø Kjelnæs ungdomsroman, Skriv i sanden, som handler om ti unge på mellem 16 og 20 år. Kjelnæs mener, «at det vigtigste opgør, man må tage for at få skabt sig en meningsfuld tilværelse, er opgøret med sig selv. Hvordan vil jeg leve mit liv?» Det er, ved siden af kærligheden, også et bærende tema i romanen, der var indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013.

Færinger har et stort talent for at blande livets store spørgsmål med det absurde. Et talent, som forfatteren Bárður Oskarsson har dyrket til perfektion i sine billedbøger. Den flate kanin var forrige års indstillede værk til Nordisk Råds litteraturpris og er et provokerende og forfriskende indslag i billedbogsuniverset om et emne, der normalt behandles med meget føleri.

Lun humor

Færøske forfattere har endvidere ofte en rolig, næsten casual måde at fortælle på, og giver sig god tid til at udfolde historien. Det er tit sådan, at man først til sidst opdaget, at fortællerens (og illustratorens) mange forskellige svinkeærinder får stor betydning senere i historien. Elin á Rogvis Åh, min mor!, som er illustreret af Marjun Reginsdóttir, er årets bidrag til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015 og trækker godt på den færøske underfundighed og deres lune, lidt skøre, men også noget tørre form for humor.

elin a rogvi koge æg-kopiHistorien starter næsten filmisk med farfar, der tænder kaffemaskinen nytårsaftensdag og ser en raket ud af vinduet. Hunden Laika er bange, farmor er gået en tur og farfar benytter freden til at tage sin ramponerede yndlingskop frem, som farmor helst så kasseret. Da han senere selv går en morgentur med Laika, ser han en hane i røde smækbukser i haven. Længe er det kun farfar, der ser og taler med hanen, der næsten altid slutter sine replikker med udbruddet: «Åh, min mor.» Det irriterer farfar, der vil vide, hvad der er med den mor. Det er synsvinklerne, der gør historien sjov, for naturligvis laver hanen rod i den, og da farmor ikke ser hanen, kan det kun være den halvdemente farfar, der kan være skyld i alle ulykkerne. Og da historien er færøsk, dukker hanens mor naturligvis også op og giver sit besyv med.

Elin á Rógvis fine humor er bedst illustreret i dialogerne. Da farfaren spørger sit fire årige barnebarn, om han har set en hane i røde smækbukser, svarer barnebarnet: «”Nej, for ved du hvorfor?” svarede Viggo. ”En høne har engang banket en Star Wars robot, og ved du hvad, da jeg var lille, tissede jeg i ble, og mor havde os engang inde i maven, men kun en ad gangen. Men ved du hvad, Páll har en drage, som han har tabt i børnehaven!”» Det er bare helt perfekt fanget! Viggo har hovedet fyldt og når han taler, så vælter det bare ud uden filter. Dialogen mellem farfar og farmor er også noget speciel, for farmoren nøjes ofte med at skælde manden ud ved blot at sige «Torkil!», og forfatteren skal efterfølgende i parentes forklare, hvad det betyder: «Torkil, lad være med at pjatte lige nu, vi har meget at lave, drengene kommer om lidt, og hunden er bange.»

Veloplagt fortælling

Reginsdóttirs illustrationer er nok for tegnefilmsprægede og plastiske til at falde helt i min smag, men når ret skal være ret, så er de vellykkede, sjove og passer vældig godt til den højtlæsningsmålgruppe, som de henvender sig til. Tegneren har meget fokus på ansigterne, der alle har meget store øjne. Små detaljer og sidefortællinger er at finde hist og her, som for eksempel to mus med sygeplejerske huer, der bærer en ituslået æg på en båre, da farfaren tror, at farmoren er ved at koge et befrugtet æg.

Elin a rogvi mus-kopiÅh, min mor er sprogligt ikke helt så veloplagt som andre oplæsningshistorier fra øerne, men det kan være vanskeligt at dømme, da der kun er tale om en uredigeret prøveoversættelse. Det er dog en meget veloplagt fortælling, der ved hjælp af situationskomik illustrerer hvordan synsvinkler og kommunikation påvirker vores måde at se verden på.



Skrevet av:
Kommentarer