Nominert til nordisk pris: Intelligent og saftig faktabok
Boktittel: Leonardo oikealta vasemmalle (Leonardo från höger till vänster)
Forfatter: Marjatta Levanto
Illustratør: Julia Vuori
Forlag: Teos
Årstall: 2014
Antall sider: 113
«Leonardo från höger till vänster» er et strålende eksempel på hvilken kvalitetsvare en non-fiction børnebog kan være hvis man har fremstillingsevne, præcision og tror på sine læsere.
Bogen Leonardo från höger till vänster af Marjatta Levanto, illustreret af Julia Vuori, var udgivet i Finland 2014. Det er ikke den første gang Levanto og Vuori arbejder sammen, de har før både skrevet og illustreret non-fiction til børn. Bogen handler om det universale geni, Leonardo da Vinci (1452–1519), hans liv og arbejde. Bogens titel stammer fra da Vincis tilvænning i at skrive i spejlskrift, fra højre til venstre.
Forfatteren stoler på sine læsere
Det er ikke meget man ved med sikkerhed om da Vincis personlige liv og kun lidt mere om hans arbejde. Hans liv er her puslet sammen fra hans dagbøger, skitser og malerier. Teksten virker lidt kort og besværlig i begyndelsen men når man læser længere, viser det sig at opbygningen danner en meget funktionel helhed med ikke et ord ud af plads.
Teksten er ikke nedladende i tone og stil, forfatteren stoler på sine læsere og deres forståelse af emnet. Læseren bliver på det samme niveau som fortælleren og skal selv vurdere fakta som er fremstillet i mange muligheder. Som et eksempel er beskrivelsen af Mona Lisa, hvor fortælleren forklarer at man ikke ved hvorfor Leonardo da Vinci holdt så meget af den, men at der er mange mulige synspunkter omkring det. Læseren får selv lov til at vælge hvad han tror er rigtigt og vurdere flere hypoteser og dette er usædvanligt i non-fiction til børn, men giver bogen en atmosfære af kundskab og interesse. Barnet får lejlighed til at deltage i forskningen og det er en vigtig del af udviklingen, som skal give plads til at barnet bliver en selvstændig tænker, i stand til at vurdere oplysninger og danne sin egen mening.
Først og fremmest interesseret i alt
Et gennemgående tema i bogen er at, for at lære noget skal man være interesseret i det. Leonardo da Vinci er præsenteret som en mand som først og fremmest var interesseret i næsten alt i verden. På side 92 er et citat fra da Vinci hvor han siger at hvis man lærer uden interesse kan man ikke huske det man har lært. Således bliver bogen et forsvar for kreative evner og kundskaber. Den unge læser er inviteret til at blive interesseret i da Vinci, hans liv og værk og da teksten er livlig og interessant kan man forestille sig at det er mange læsere som accepterer den invitation.
Nogle af da Vincis malerier er beskrevet i detaljer og mulige tolkninger er stillet frem. Teknikken som han brugte til at male, hans mulige meninger og usædvanlige sigte er grundigt diskuteret og tolkningerne bliver meget interessante. Her som før er det fakta og igen fakta som beskrives på en meget intelligent og saftig måde. Man bliver tiltrukket af disse monumentale malerier og af geniets enestående syn af velkendte bibelhistorier, som Anna selv tredje hvor jomfru Maria sidder på sin mors skød. Det er næsten umuligt ikke at blive interesseret i disse værker og tanken bag ved dem.
Disse oplysninger om Leonardo da Vincis liv og værk danner en fletning med brudstykker af interessante fortællinger, for eksempel om den enorme armbrøst da Vinci fandt på som blev bygget i nutiden men aldrig gjort færdig, fordi man havde tabt den nødvendige viden til at bygge den.
Skrevet med følsomhed
I slutningen af bogen dannes et karakterportræt af da Vinci som et menneske. Han var meget intelligent, meget atypisk og havde et klart syn på tingene som var enestående for hans tid. Den beskrivelse er flettet sammen af hans egen beskrivelser af ham selv og nogle personlige notater som findes i hans skitser og dagboger. Han var meget glad for dyr og meget målbevidst, beskrivelsen af hans karakter er livlig og overbevisende, trods mangel på oplysninger.
Bogen er skrevet med følsomhed hvor fortælleren stoler på sin læser og hans kritiske evner. Teksten er meget god, meget pædagogisk og gør barnet til en forsker i sin egen ret. Det er en lødig bog hvor man kan se at forfatteren og illustratoren virkelig har følelse og hengivenhed for sit subjekt og formidling af det. Helheden danner et strålende eksempel på hvilken kvalitetsvare en non-fiction børnebog kan være hvis man har fremstillingsevne, præcision og tror på sine læsere, selv om de er unge.